Priser på høreapparater

 

Høreklinikken St. Kongensgade er i øjeblikket midt i en enestående kampagne med danske Widex, som måske har din interesse. Du kan læse mere HER 

 

Jeg kan tilbyde høreapparater og behandling i forskellige prisklasser fra den ypperligste og mest kompromisløse løsning til 28.586 kr pr sæt i egenbetaling (når regionens tilskud er fratrukket, men før eventuelt tilskud fra 'danmark') og ned til 0 kr pr sæt i egenbetaling.

 

I efterårets kampagne har høreapparatleverandøren Widex givet mig mulighed for, at jeg kan tilbyde Beyond 440, et af de mest avancerede høreapparater verden har set i årene, der kommer, for 21.586 kr til og med 31. oktober 2017, så du kan stadigvæk nå at være med - se mere her.

 

Uanset hvad du vælger, vil du hos mig få de bedste til prisen.

Jeg anbefaler, at du går efter en egenbetaling ud over regionens tilskud, men ønsker du en løsning uden omkostninger for dig, er det muligt. Du kan læse mere om høreapparater uden egenbetaling nederst på siden her.

 

Prisen for høreapparater - hvad dækker den?

Går du benhårdt efter de laveste priser på høreapparater på markedet vil prisen naturligvis afspejle niveauet af service, afsat tid til dig, måske endda kompetencer - og alt det øvrige væsentlige uden om selve apparaterne.

Jeg har mig bekendt ingen klienter, der har lagt deres høreapparater i skuffen og jeg har stadig kontakt med alle de af mine klienter, der har valgt apparater med egenbetaling.

 

Når du vælger høreapparater med egenbetaling får du hos mig får du en pakkeløsning, der omfatter:

  • Din egen private audiolog med stor erfaring i, viden om og interesse for et nært samarbejde om den bedst mulige tilpasning og servicering af dine høreapparater. Du kommer således ikke til at møde en vifte af medarbejdere, og jeg får en dyb forståelse for dine behov og ønsker og er god til at lytte - også til det 'mellem ordene'. 

 

  • God tid! Jeg sætter 1,5 time af til den indledende samtale og høreprøve, så du får en viden og forståelse for både din hørenedsættelse og den løsning, vi lægger en plan for. Jeg afsætter ligeledes 1,5 time til tilpasning af høreapparaterne, så du er tryg ved at håndtere apparaterne, når du går herfra. De efterfølgende møder sætter jeg gerne en time af til. Måske bruger vi ikke en fuld time, men så er der ingen hård 'bagkant'. Jeg ønsker at afslutte i ro og orden, så du kommer værdigt og tilfreds ud af døren. Det er mig der afgør, hvor mange der skal sidde i din stol i løbet af en dag.

 

  • Høreapparater på prøve i ca fire uger og muligheden for at låne og teste flere forskellige høreapparater for at finde frem til det optimale valg.

 

  • Verificerede tilpasninger med målinger, der viser mig, hvad der rent faktisk foregår i dine ører og høreapparater udfra devicen at viden er bedre end gætværk. Real-Ear-Measurement-udstyr er  ikke lovpligtigt i Danmark, og kun et meget begrænset antal klinikker har investeret i (og bruger) dette.

 

  • Jeg har en uafhængig høreklinik, der ikke er ejet af en høreapparatvirksomhed. Jeg har specialiseret mig i de bedste høreapparatproducenter og er på din side.

 

 

 

  • Fire års forbrug af voksfiltre og andet tilbehør til dine høreapparater samt fire års fri adgang til justeringer, rådgivning, service, høreprøver etc.

 

  • Invitationer til kontrol hver 3., 6. eller 12. måned efter aftale. 

 

Herudover har du mulighed for at tilvælge:

  • Gebyr- og rentefri finansiering (se nedenfor)
  • Tryghedsordning, der dækker ved eventuelt tab af høreapparaterne (se nedenfor)

 

Tilskud til høreapparater fra regionen

Høreklinikken St. Kongensgade er godkendt af Sundhedsministeriet, hvilket betyder, at du er berettiget til at modtage et økonomisk tilskud til høreapparater og behandling, hvis du har en hørenedsættelse uanset din indtægt. I 2017 er dette tilskud 6.414 kr til to høreapparater.

 

Tilskud til høreapparater fra Danmark

Er du medlem af Danmark får du tilbagebetalt yderligere et tilskud på  3.000 kr for gruppe 1 og 2 og 1.500 kr for gruppe 5 for to høreapparater.

 

Tilskud til høreapparater fra kommunen - Helbredstillæg (Medicinkort)

Er du pensionist med en formue under 78.900 kr (2017) kan du søge om helbredstillæg hos Borgerservice, hvis du ikke allerede har det, til delvis dækning af høreapparaterne. Helbredstillæg dækker op til 85% af udgifterne og eventuelt tilskud fra Danmark fratrækkes før Helbredstillæggets tilskud beregnes.

 

Lån til høreapparater uden indskud, renter eller gebyrer

Nogle af de høreapparatvirksomheder, jeg samarbejder med, har indgået finansieringsaftaler, hvilket betyder, at du kan fordele dine udgifter over 3 - 36/48 måneder – uden indskud, renter eller gebyrer, når du erhverver dig et sæt høreapparater og eventuelt tilbehør. Derved vil din livskvalitet med f.eks. et sæt af verdens bedste, fremtidssikrede høreapparater til en egenbetaling 28.586 kr koste dig ca 590 kr om måneden i fire år (eller ca 20 kr pr dag).

  

Betaling

Når du har samlet erfaring nok til at kunne afgøre hvilke apparater, der er det rigtige valg for dig, afslutter vi selve prøvetiden. Klinikken modtager Visa/Dankort og MasterCard ligesom jeg gerne sender en faktura, så du i ro og mag kan lave en bankoverførsel derhjemme. Ønsker du at finansiere dine apparater ved et rente- og gebyrfrit lån, ansøger vi om det. Er du medlem af "danmark", ordner jeg også det praktiske her, så du får dit tilskud.

 

Tryghedsordning (En slags forsikring)

Hvis dine høreapparater ikke er inkluderet i din indboforsikring, kan vi lave en Tryghedsordning med producenten af dine høreapparater.

Tryghedsordningen indebærer, at hvis du uforsætligt mister eller får ødelagt et eller begge høreapparater inden for garantiperioden på fire år, erstattes de med identiske apparater. Almindeligt slitage på komponenter m.v. er omfattet af producenternes garanti i fire år.

Engangsgebyret for Tryghedsordningen er i 2017 kr 1.200 for to apparater.

Er du medlem af Ældre Sagen og har valgt apparater fra Oticon sparer du dette engangsgebyr.

Bliver det aktuelt at erstatte apparaterne udgør selvrisikoen 475 kr pr apparat.

 

Høreapparater uden egenbetaling

Ønsker du høreapparater til en pris, der dækkes af regionens tilskud (6.414 kr i 2017 for to apparater) kræves det, at du enten har høreapparater i forvejen, der er mindst fire år gamle eller har en henvisning fra en ørelæge med til vores første eller andet møde.

For høreapparater uden egenbetaling dækker tilskuddet: høreapparaterne, høreprøve, tilpasning af apparaterne, to opfølgende kontrolmøder samt udlevering af tilbehør (voksfiltre m.v.) til høreapparaterne til de næste fire år. Er du medlem af Ældre Sagen, kan du tegne en gratis Tryghedsordning (se ovenfor). Fabrikantens garanti på almindelig slitage er fire år. Høreapparatbatterier er gratis i Danmark.

For yderligere finjustering af apparaterne, kontrol af  høreapparaterne og hørelsen m.v. i de næste fire år beregnes et honorar pr møde. Denne service er inkluderet i prisen på høreapparater med egenbetaling. 

Læs mere om Widex-kampagnen HER

Læs mere om Høreklinikken St. Kongensgade HER

Læs mere om høreapparater HER

Læs mere om hvordan man får høreapparater HER