Dansk design kan være så småt og godt gemt af vejen, at ingen bemærker det.

 

Høreapparater, der matcher dig, dine behov og dit budget

Når vi sammenholder din hørenedsættelse med dine ønsker og behov, vil der være en række høreapparater at vælge mellem i forskellige prisklasser og udformninger. Der er nogle, der passer lige til dig, din livsstil og dit budget.

Uanset hvad du vælger, vil jeg sørge for, at du får de bedste til prisen. Jeg er en varm fortaler for, at du prøver flere forskellige høreapparater af over en periode. Det mest betydningsfulde for mig er, at vi finder frem til de høreapparater, der passer bedst til dig. De kommer til at betyde en kæmpestor forskel i dit liv.

  

Vigtig viden

Ethvert høreapparat er en mikro-computer i 'dvale', før det bliver tilpasset til den person, der skal bruge det. Din succes med høreapparater er fuldstændigt afhængig af din kliniske audiologs viden, erfaring og gode tid. Derfor er dit valg af klinik lige så vigtigt som valget af apparater. Læs hvad andre klienter siger om Høreklinikken St. Kongensgade HER.

 

Dit valg

Måske har du allerede en formodning om, hvilke høreapparater, du kunne tænke dig at afprøve. Måske er du i vildrede. Min opgave er at hjælpe dig og støtte dig til at tage et valg. Det kan jeg kun gøre, hvis jeg giver mig tid til at lytte til dig, dine behov og dine ønsker. Og det gør jeg.

Første gang vi mødes til en høreprøve og en uforpligtende samtale, har jeg sat 1,5 time af. Den tid er godt givet ud for os begge.

 

Høreapparater er i dag både diskrete og behagelige at anvende.

 Her et eksempel fra Oticon.

 

Dansk design og teknologi

Jeg har valgt at indgå aftaler med de tre store danske høreapparatvirksomheder

 

  • Oticon

  • Widex     

  • GN ReSound (Store Nord)

 

fordi de teknologisk er blandt de absolut bedste på markedet og altid har været det og fordi dansk høreapparatdesign er det smukkeste og mest diskrete. Så er den ikke så meget længere.

Alle tre producenter tilbyder trådløst tilbehør i form af fjernbetjeninger og gadgets til mobiltelefon, TV, computer etc, som streamer lyden direkte til høreapparaterne.

Alle tre har udviklet høreapparater, der streamer lyd direkte fra din iPhone og andre Apple-produkter - og GN ReSounds og Oticons seneste produkter kan også samarbejde direkte med de seneste Android produkter, der har styresystemet Android 10.

Ligeledes har alle tre udviklet apps, der tillader dig at styre dine høreapparater direkte fra mobilen. 

 

Widex

Widex har prøvet sig lidt frem i de seneste år og har haft lanceringer af nye apparater med ret korte tidsintervaller. Nu lader det til, at de er der, hvor de gerne vil være for nu.

Med lanceringen af Widex Moment i sommeren 2020 har Widex formået at skabe et høreapparat, der arbejder, processerer, meget hurtigere, end hvad de tidligere har kunnet.
Hastighed er en kernefaktor i høreapparatteknologier. Vores hjerne arbejder hurtigt og kan høreapparaterne ikke følge med, oplever vi en forsinkelse i lydbehandlingen. Det bliver ikke så grelt som når TV er ude af synkronisering, men det kan alligevel sammenlignes.

Widex Moment leverer en lækker lyd og er et lækkert lille RIE apparat, som også fås som i-øret modeller.

 Widex Moment

 

Oticon

                                                                                   

Jeg har arbejdet i Oticon i mange år og været med til at lave undervisningsmateriale og træne audiologer fra hele verden i høreapparat-teknologierne, høreapparat-tilpasning og mennesket mellem ørerne.
Derfor er min viden om høreapparaternes formåen og forskelle meget omfattende, ligesom jeg har et dybt kendskab til at få det bedste ud af dem.


I december 2020 lancerede Oticon som lyn fra en klar himmel Oticon More. Vi har de seneste år haft en overvældende succes med Oticon Opn og Opn S, som uden tvivl har været de mest populære høreapparater nogensinde i store dele af vores verden, og som vi personligt tror ’har mange flere mil i sig’ for Oticon, da det er et mesterværk i forhold til lydbehandling og taleforståelse.


Oticon More er en hel ny måde at tænke høreapparater på, baseret på Dybe Neurale Netværk, også kaldet kunstig intelligens; Artificial Intelligence. Dybe Neurale Netværk er den samme metode, der bruges i mobiltelefoner med ansigtsgenkendelse og i systemer, der bruger stemmegenkendelse.


Oticon More er så nye apparater, at vi stadigvæk er i gang med at prøve dem af på os selv og på udvalgte testpersoner, sådan som vi altid gør, når vi skal lære nye apparater at kende. Du er velkommen til at kontakte os for at prøve dem af med os.

Ring på tlf 2999 7099 eller bestil selv tid i kalenderen lige HER.

 

Høreklinikken St. Kongensgade er certificeret af Oticon og samarbejder med Ældre Sagen

 

Jeg er en af de få certificerede Oticon-forhandlere i Danmark. Dermed kan jeg bl.a. tilbyde dig en gratis Tryghedsgaranti, hvis du er eller bliver medlem af Ældre Sagen. Tryghedsgarantien betyder bl.a., at hvis du mister eller kommer til at ødelægge dine høreapparater, får du et nyt sæt identiske apparater til et gebyr på 475 kr pr apparat.

Baggrunden for certificeringen er bl.a. en følge af mine mange år som leder af Oticons Internationale Træningsakademi, som har givet mig den dybere viden om, interesse for og forståelse af Oticons teknologier og muligheder for det enkelte menneske.

Du kan læse mere om fordelene for dig her.

  

GN ReSound

GN ReSound var de første i verden til at introducere et høreapparat 'made for iPhone' tilbage i 2014.
Seneste skud på stammen fra august 2020 er ReSound One, der, som det første RIE høreapparat i verden, formår at have en mikrofon indbygget i brugerens øregang i direkte forlængelse af højttaleren. Hvordan de har gjort det, er (naturligvis) en hemmelighed. Under normale omstændigheder er det umuligt, da en mikrofon og en højttaler, der sidder så tæt på hinanden uden afskærmning, ville medføre en ulidelig hyletone.

ReSound One kan dermed, på linje med de mindste IIC apparater, drage fordel af ydre øres unikke retningsbestemmelse og gengive den lydoplevelse, som er skabt til dig siden du blev født og som du betragter som den perfekte. For vi sanser ikke ens. Det er noget af det sværeste at forstå. Vi opfatter lyde forskelligt, fordi vores ydre ører med alle dets folder og fordybninger, vores paraboler, opfanger lyde forskelligt og dermed leverer et unikt lydbillede til vores høresystem.

ReSound One

 

Læs mere om Høreklinikken St. Kongensgade HER

Læs mere om hvordan man får høreapparater HER

Læs mere om tilskud og priser HER

Læs mere om hvad andre klienter mener om Høreklinikken St. Kongensgade HER


Alzheimerforeningens logo

Tak fordi du fulgte med helt ned til bunden af siden.

Høreklinikken St. Kongensgade i København har valgt at støtte Alzheimerforeningen.
Flere internationale og nationale studier de seneste år peger på en sammenhæng mellem ubehandlede hørenedsættelser og demens. Jeg kan være med til at gøre mit til, at endnu flere mennesker begrænser risikoen for at udvikle demens.
500.000 danskere lever med sygdommen tæt inde på livet. Det har jeg også gjort. Jeg omgås iøvrigt mennesker med demens respektfuldt og på deres egne præmisser.