Find fuglekongen! Fotograf: Anja Blaksmark © 

  

De færreste går igennem livet uden at opleve at stå i et dilemma, altså en situation, hvor valget mellem to alternative muligheder er vanskeligt.

Man kan så skrive til Mads og Monopolet, eller man kan drøfte sit dilemma med sin familie, sine venner eller kolleger, men sommetider er et dilemma af så privat eller personlig karakter, at andres meninger nemt kommer til at bære præg af en mangel på detaljer og indsigter.
Og det kan være meget svært at diskutere objektivt med sig selv og have styr på alle rollerne.

Ida Institute, eller Ida Instituttet – for det er dansk og ligger i Nærum nord for København – arbejder bl.a. med dilemmaer. Eller mere specifikt, med de dilemmaer, mennesker med hørenedsættelser kan komme ud for.
Ida Institute er grundlagt i 2007. De beskriver sig selv sådan (i min oversættelse):

”Vi er en uafhængig, non-profit-organisation, der arbejder på at opbygge et fællesskab, der omfatter person-centreret støtte.  Sammen med klinikere, akademikere og mennesker med høretab over hele verden hjælper vi mennesker med at udvikle den viden, de færdigheder og den støtte, de har brug for for bedre at kunne håndtere høretab”.

Et af de første redskaber, Ida Institute udbredte og underviste i, er givetvis stadigvæk det mest benyttede redskab, audiologer verden over bruger, når de sidder med klienter, der er i konflikt med tanken om at anvende høreapparater.
Klienterne ved, de har en hørenedsættelse og de har det skidt med det.
Måske fordi høreapparater er dyre, måske fordi de ikke kan se sig selv som ’en, der går med høreapparater’, måske af en tredje grund.
Så dilemmaet er: Skal jeg gøre noget ved min hørenedsættelse, eller skal jeg fortsætte som hidtil?

Redskabet kalder Ida ’The Box’ og det ser sådan ud:
 
                                                                                                                                                                Ida Institute, The Box

Nogle audiologer tegner boksen eller har et print, de tager frem. Andre har den i hovedet og bruger den indirekte som skabelon for samtalen.

Det er vigtigt, at vi audiologer ikke vil et bestemt sted hen med den samtale, vi går i gang med nu. Det er ikke et salgsværktøj. Vi skal være klientens hånd i ryggen, mens klienten kigger på sit eget dilemma.

Nu går vi igennem boksens fire felter eller trin. I hvert felt kan klienten notere sit svar på det pågældende spørgsmål.

Trin 1
Her spørger vi: Hvad er fordelene ved at fortsætte sådan som du gør i dag?
(Altså, fordelene ved status quo).
 
Trin 2
Her spørger vi: Hvad er ulemperne ved at fortsætte sådan som du gør i dag?

Sammen kigger vi på svarene i de to felter og klienten vurderer, hvilket argument, der vejer tungest.
 
Trin 3
Her spørger vi: Hvad er ulemperne ved at gøre noget ved din hørenedsættelse?
 
Trin 4
Her spørger vi: Hvad er fordelene ved at gøre noget ved din hørenedsættelse?

Sammen kigger vi på svarene for henholdsvis fordele og ulemper ved at gøre noget ved hørenedsættelsen og hjælper klienten med at vurdere, hvilke argumenter, der er de mest betydningsfulde.
 
Endeligt spørger vi: Hvad er det rigtige for dig at gøre nu?

Igen, dette er ikke et salgsværktøj. Det er ikke vores sag at argumentere – beslutningen tages af klienten.
(Det kan være, at den rigtige beslutning nu er, at få nogle hovedtelefoner til TV).

For det er det, der er så fint ved boksen – den virker. Den belyser, hvad vi allerede ved, men som det kan være så svært at få på formel. På den ene side … på den anden side … og så er følelser og tankemønstre allerede stukket af med os.

Mange af jer, der læser med, lever allerede med høreapparater og tog dem måske hurtigt til jer. Men se på boksen som et universalredskab.
Ikke flere endeløse diskussioner med sig selv eller andre om vægttab, køb af ny bil, anlæggelse af fuldskæg eller om børnebørnene skal inviteres med på ferie.

Bare brug boksen og hæng den på køleskabet bagefter.

Jeg har holdt mange foredrag og workshops for audiologer om The Box og andre Ida-redskaber i så forskellige lande som Israel, Rumænien og Australien og alle steder var det slående at opleve, hvordan denne tilgang til klienter er en stor øjenåbner for de professionelle og en god hjælp til at forstå hvad der foregår i en klient, der overvejer om høreapparater er den rigtige løsning.
Det var ikke pensum, da vi var studerende.

I 2012 – 13 havde jeg selv fornøjelsen at arbejde på Ida Institute, inden jeg besluttede at blive min egen chef.
Sammen med en international gruppe kolleger havde jeg det bl.a. sjovt med at indsamle og punktere de myter, der stadigt mange steder omgærder Ida Instituttets tilgang til klient-audiolog-samarbejdet; det Ida kalder den person-centrerede støtte.

De kritiske røster i den audiologiske verden, der ryster på hovedet over at skulle sætte sig ind i klientens behov og ønsker og hjælpe derfra, hævder bl.a.:

”Det tager for lang tid”

”Det er ikke omkostningseffektivt”

”Det bliver for følelsesladet”

”Klienterne klager jo ikke – så må de være tilfredse”

Det er jer, de taler om.
 
Har du lyst til at kigge lidt nærmere på myterne og punkteringen af dem (vi kaldte selvfølgelig os selv MythBusters) findes et ekstrakt på engelsk her: https://idainstitute.com/what_we_do/mythbusters/

Ida Instituttets hjemmeside er desværre kun på engelsk, men holdt i et sprog der tager hensyn til, at mange af os ikke har engelsk som modersmål.

Har du lyst til at kigge dig lidt omkring i Ida Instituttets univers, der både henvender sig til audiologer og høreapparatbrugere, kan jeg anbefale dig hjemmesiden, der er på engelsk og som du finder lige her: https://idainstitute.com/

Der er én side på dansk med fem hjælpsomme redskaber, du kan bruge inden du besøger din audiolog næste gang, hvis det giver mening for dig. Siden finder du her: https://idainstitute.com/tools/tools_in_translation/danish/
 
Og nu til noget helt andet.

I Sundhedsstyrelsens seneste ’Plan for omstilling og gradvis øget aktivitet i Sundhedsvæsenet’ nævnes høreklinikker blandt de funktioner, der angiveligt må genåbne gradvist og kontrolleret fra næste uge.

Vi har ikke fået specifik tilladelse endnu, men lige så snart jeg gør, deler jeg information.

Vi krydser fingre. Corona er her stadigvæk og vi skal passe på hinanden – også efter Corona. Jeg tror, vi trænger til en samtale om, hvordan vi skal hilse på hinanden fremover.

Jeg vil savne vores indledende håndtryk med øjenkontakten. 


 

De bedste hilsener

Regitze

STYRK DIN VIDEN OM DIN HØRELSE
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu og glæd dine hjerne- og hårceller.
Please wait