Fotograf: Anja Blaksmark ©

 

Et af min barndoms største undere var den måde, fiskerne arbejdede på, når de slog bundgarnspæle i.
Jeg kunne ikke se fiskerne særligt tydeligt, for de stod i joller ret langt ude på vandet, men jeg kendte deres værktøj, et stort metalrør med en plade og to håndtag, som jeg kunne regne ud måtte kræve store kræfter. De små mænd derude løftede værktøjet over hovedet og slog til. Og der kom ikke en lyd. 
Først et øjeblik senere sagde det 'dum'.
 
Stærke mænd, der slog af alle kræfter, og så kunne de ikke lave en lyd, der passede til.
Da jeg spurgte min far hvorfor, fik jeg et underligt svar. Lys rejser hurtigere end lyd.
 
Lyd bevæger sig gennem luften med 343 meter i sekundet. Vi bruger den viden, når vi regner ud, hvor langt væk lynet er. Tæl sekunderne fra glimtet til braget og gang med 343 meter.
 
Det er fascinerende. En bevægelse bliver til en bølge, der skubber til luftens molekyler, som skubber videre til de næste molekyler indtil den skubbende bevægelse, bølgen, rammer vores trommehinder og bliver til en lyd.
Hvis ikke bølgen er fadet ud forinden.
 
Bølgen kan sammenlignes med når to personer holder et langt sjippetov løst mellem sig og den ene giver et lodret ryk i tovet.
 
De dybeste lyde, det menneskelige øre teoretisk set kan opfange, er bølger, der på et sekund er rejst 343 meter med 20 lange svinger, som kaldes Hertz (Hz).
De lyseste lyde, vi teoretisk set kan opfange, er rejst de 343 meter på et sekund med 20.000 meget, meget korte svingninger.
 
Nu skal det jo ikke være for enkelt, så lyde består af mere end én frekvens, én bølge. Hver af livets lyde består af et frekvensspektrum, et kalejdoskop af frekvenser, og heldigvis for det, for de såkaldte rentoner, der består af nøjagtigt én frekvens, er den kedeligste lyd, vi kan forestille os.
 
De af os, der har fået foretaget en høreprøve, kender de kedelige rentoner. De af os, der kan huske hyletonen i fjernsynet når speakeren havde sagt godnat, kender rentonen ved 1.000 Hz.
 
 Musik, stemmer, fuglekvidder og al anden lyd, der omgiver os, ønsket som uønsket, er et bombardement af lydbølger. Nogle lyde kan være kraftige i styrke og andre ganske svage.
 
Så hvor antallet af lydbølgens svingninger pr sekund bestemmer lydens ’farve’ fra bas til diskant, er det højden på svingningerne, der bestemmer lydens styrke.
 
Når vores hørelse svækkes, er det oftest ikke kun lydens styrke generelt, vi har problemer med.
Problemet er de specifikke frekvenser, ørene ikke længere kan fange ved normal styrke.
De fleste af os kan sagtens høre bassen fra naboens musik, når der festes derinde, mens vi oplever, at mange af havens fugle mimer.
 
De færreste af os savner lyde oppe i de højeste frekvenser, når ørerne mister evnen til at fange dem.
Græshoppekoncerterne ved 10.000 – 12.000 Hz kan vi godt leve uden. Men når en hørenedsættelse gnaver sig ind i de lyseste frekvenser i tale- og musikområdet, som ligger mellem 250 – 8.000 Hz, går det ud over vores livskvalitet.
 
Så forsvinder k-, f-, p-, t-, s-, th-, sh- og th-lydene meget let, enten på grund af afstanden til den, der taler eller på grund af omgivende lyde, der bliver til støj som slører de fine lyde. Og tale uden disse fine lyde bliver en uforståelig grød af overvejende vokaler.
 
Alle høreapparater behandler lyde mellem 250 – 6.000 Hz. De avancerede har et frekvensområde, der går til 8.000 Hz og de mest sofistikerede når op i nærheden af 10.000 Hz. Her er der ingen direkte taleinformation. Men overtonerne, lydenes krydderi, ligger helt heroppe.

 
Måske var det her virkeligt kedelig information. Måske var det lidt fascinerende.
 
Vi kan overleve uden at forholde os til lyd. Men lydkvalitet og livskvalitet følges ad.
 
Har du lyst til at undersøge, hvor mange frekvenser du selv kan høre, måske med og uden høreapparaterne, findes der tonegeneratorer på f.eks. YouTube. Tonegeneratoren sender frekvenserne fra 20 – 20.000 Hz, men husk, du selv er ansvarlig for lydstyrken. Sæt computerens/mobilens højttaler til den styrke, du normalt foretrækker, inden du går i gang.
 
Den tonegenerator, jeg synes er sjovest, ligger her: https://www.youtube.com/watch?v=qNf9nzvnd1k
 
Påskedag havde vi påskefrokost i min familie. Da vi ikke kunne mødes fysisk, satte vi alle sammen en computer op foran vores respektive frokostborde og startede Zoom https://zoom.us/meetings
 
Det blev meget anderledes. Vi kunne ikke sidde og hyggesnakke to og to og vi kunne heller ikke tale i munden på hinanden. Så det blev en meget civiliseret og høreapparatbrugervenlig frokost.

For selv om høreapparater med med teknologier som forstærkning, kompression, støjreduktion osv kan give os livets lyde og lydkvalitet tilbage, er lige akkurat de store selskabeligheder stadigvæk en udfordring for næste alle med høreapparater. Høreapparater kan støtte en hørenedsættelse markant. Men de kan ikke kurere den. 

De af os, der stadigvæk hører normalt, kan også have problemer, når snakken og helan går. Men det er sundt at reflektere lidt over, at adgang til lyd ikke er en selvfølge. At lyd er en forunderlig, fascinerende størrelse - med 343 meter i sekundet.
 

STYRK DIN VIDEN OM DIN HØRELSE
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu og glæd dine hjerne- og hårceller.
Please wait