Det bedste er ikke for godt", stod der på et træskilt i grundlæggeren af LEGO
                                                                                                Ole Kirk Christiansens gamle snedkerværksted i 1930’erne.

  

Læsetid: 7 minutter

Lego sagde det allerede i 1932, men jeg hørte det først forleden. Ikke desto mindre udtrykker det en grundlæggende værdi for både mig og de fleste andre, jeg kender og måske er den anskuelse noget af det, der kendetegner det, at være dansk.

Nu tænker jeg ikke på vores tendens til at falde i svime over tre papkyllinger til 100 kroner.

Jeg har min daglige færden i Store Kongensgade og Bredgade og ser på dansk kunst og design gennem ruderne. Det er et kæmpe privilegie at være omgivet af danske møbler i verdensklasse og galleriernes hyppigt skiftende udstillinger, ikke mindst gennem det seneste år, hvor museerne var indhyllet i spindelvæv.

Vi er en del midaldrende kvinder, der gik på vinduesudstillinger, har jeg bemærket.

Dansk design er også høreapparater. De tre af verdens seks vigtigste høreapparat-fabrikanter er danske. GN ReSound, Oticon og Widex.
Lille Widex fusionerede ganske vist for to år siden med giganten Sivantos, tidligere Siemens Audiology, (som i dag ejes af en svensk kapitalfond), men WS Audiology, som fusionsforretningen hedder, søger at holde de to producenter skarpt adskilt udadtil.

Det er blevet megabig-business at producere høreapparater og kapløbet om igen og igen at fremstille verdens bedste apparater er eskaleret til noget, der ligner raketfart i forhold til tidligere.
Hvor et høreapparat før i tiden kunne være producenternes flagskib i hvert fald i fire år, går der pt kun et eller få år mellem nye lanceringer. Således lancerede alle tre danske producenter nye apparater i 2020.

De tre producenters nye apparater er alle sammen resultater af spændende nye tanker og formåen og jeg er godt i gang med alle tre. 

Det er så heldigt, at en gruppe på tyve personer blandt mine erfarne klienter indvilligede i at være forsøgspersoner på de nye Oticon More-apparater, da jeg besluttede mig for at undersøge, om det er Oticons marketingafdeling eller deres forsknings- og udviklingsafdelinger, der har overgået sig selv.
Undersøgelsen er strengt uvidenskabelig, men jeg har gjort mig umage for at sammenligne æbler med æbler.

 


  
Klienterne er en god blanding af høreapparatbrugere, der i forvejen har Oticon-apparater eller har apparater fra en af de to øvrige danske producenter. 

Klienterne fordeler sig på aldre mellem tyverne og firserne og der var en ligelig fordeling af mænd og kvinder.

For alle klienter gælder det, at deres egne apparater er vedligeholdte med regelmæssige højttalerskift og vi foretager en årlig hørescreening, så vi ved, at apparaterne matcher hørelsen.
Det gjaldt, at for klienter med nyere Oticon-apparater, overførte jeg så meget data, det var muligt, fra klienternes egne veltilpassede apparater til test-apparaterne, mens de øvrige fik test-apparater udleveret, hvor vi havde foretaget en ny tilpasning.

Klienterne gik typisk med apparaterne en måned og vi havde et halvvejsmøde, hvor jeg foretog eventuelle finjusteringer ud fra tilbagemeldingerne. 

Udover at få en begyndende rutine og erfarenhed med hvordan jeg skal arbejde med More-apparaterne i forhold til tilpasning og justeringer, var det en stor oplevelse at følge med i, hvad klienterne oplevede med More. 

Vi vidste, at det jo var en udfordring, at det ikke var muligt at samles med ret mange mennesker, at der intet kulturliv var og ingen restauranter var åbne,  men klienterne gik til makronerne med stor seriøsitet og flere førte dagbog undervejs, mens andre mailede små situationsrapporter. 

Og jeg skal love for, at det var meget forskellige oplevelser, jeg fik tilbagemeldinger om. 
Når vi kigger på tendenser i forhold til hvilken gruppering, klienterne befinder sig i, kan jeg få øje på følgende:

Blandt klienter med ældre apparater (fire år eller ældre) var alle undtagen et par stykker entydigt begejstrede for More og den tilgang til omgivelsernes lyde, som de ikke havde haft med deres hidtidige apparater. Nogle klienter skiftede næsten personlighed fra at optræde lidt reserveret og indadvendt til at lyse op og være helt nærværende.

 
 
En høreoplevelse som er en selvfølge for normalhørende

Det handler simpelthen om at have adgang til alle lyde i omgivelserne i den rigtige hierarkiske orden, som er en selvfølge for en normalthørende.
Hvis høreapparater ved, om raslen fra en plasticpose er en ligegyldig eller en vigtig lyd, og de ved, hvor i lydbilledet den raslen hører til i forhold til samtalepartnerens stemme, radioen i baggrunden, bestikkets klirren og den løbende vandhane, så begynder det at blive interessant.

Og det er det, Oticon hævder, at More-apparaterne ved, takket være det, der betegnes som Dybe Neurale Netværk (DNN).
DNN er en metode til at få computere til at genkende noget. Det er takket være DNN, at nogle mobiltelefoner kan genkende ejerens ansigt, så ansigtet kan bruges som adgangskode til telefonen.
Det er også DNN, der står for stemmegenkendelse og -styring i forskellige tjenester som Apple’s Siri, Google og Alexa fra Amazon.

Den måde, More behandler omgivelsernes lyde på, skal så svare til den måde hvorpå vores hjerner normalt hører – og ser - for høreoplevelsen med More kan endvidere sammenlignes med at stå og kigget ud over et landskab.
Vi kan fokusere på det store billede, på udsigten som sådan, og vi kan tune ind på detaljer, såsom bladene på træerne.
Beskrivelsen er Oticons, men nu har jeg hørt en del klienter forklare noget tilsvarende.

En klient i testgruppen fortalte om en hændelse, der på vildeste vis beskriver en sådan høreoplevelse.
Klienten og hans familie var ude at gå tur langs stranden i kraftigt blæst, da de opdagede et dramatisk skibbrud. Det var tydeligt, at der blev ledt efter en person i vandet og pludseligt kunne min klient høre en stemme på havet. De øvrige familiemedlemmer kunne ingenting høre, men det viste sig, at den skibbrudne lå i vandet 100 meter fra stranden i en god redningsvest og talte i sin skibstelefon.

Blandt de klienter, der til dagligt går med nyere apparater som Opn og Opn S fra Oticon, var fordelingen mere 50/50.
Jeg har ikke opfattelsen af, at der var nogen, der fandt More-apparaterne ringere end deres egne apparater. Men de, der ikke var helt så imponerede,  synes deres egne apparater fungerer upåklageligt.
Flere kunne sagtens høre en forskel – også en kvalitetsforskel. Som en klient udtrykte det: ”Hvis mine egne [Opn 1] apparater er megafede x 3 er More megafede x 4”.

De klienter, der er seriøse musiknydere og som sætter sig ned for at lytte til en koncert (hvilket i testperioden jo foregik i eget hjem) var alle som én umådeligt begejstrede – og det var på tværs af, hvilke apparater de selv har.


 
Tilvænningen til nye apparater

Nogle af de klienter, der har apparater fra andre producenter, foretrak absolut deres egne (eventuelt ældre) apparater.
Jeg ved fra dagligdagen, at det kan være en længerevarende affære for nye klienter at vænne sig til lydbehandlingen i en ny producents høreapparater, når man er tryg ved og har været rimeligt tilfreds med sine gamle apparater. Derfor forbliver mange klienter trofaste overfor samme producent.

For de, der ønsker at skifte producent, er tilvænningsperioden ofte længere end de 14 – 30 dages prøveperiode, de fleste klinikker kan tilbyde og der er ofte brug for flere finjusteringer undervejs.
Men det er absolut muligt at vænne sig til ny lydbehandling med nye teknologier, og det kan være en rigtigt god investering at bruge længere tid sammen med sin audiolog om det arbejde – hvad enten det drejer sig om den ene, den anden eller den tredje danske producent. 

Som regel er det en tilfældighed der afgør, hvilken høreapparatproducent ens første sæt høreapparater kommer fra, og det er lidt synd. Der er stor forskel på producenternes lydfilosofier og vi mennesker er så forskellige, så hvad der er et vidunderligt apparat for én person kan være et mangelfuldt apparat for en anden, som man så efterfølgende har vænnet sig til.
Derfor er jeg også altid er åben overfor, at mine klienter kan teste to sæt apparater op mod hinanden, hvis de ønsker det, for der kan ligge mange gode oplevelser og vente på den tålmodige.

Det bedste er ikke for godt til dig. Uanset om det skal være Oticon More eller et andet kompromisløst høreapparat. Vi bevæger os ud i verden igen nu. Jeg skal snart på restaurant for første gang i 100 år.

 

 
Vi må give restauratørerne en hånd

- derfor har jeg valgt at tilbyde et gavekort på 1.000 kr til et restaurantbesøg efter frit valg til dig, der kan anbefale Høreklinikken St. Kongensgade til en ven eller et familiemedlem, hvis vedkommende bliver så glad for apparaterne, at han eller hun gerne vil investere i et sæt og et samarbejde med mig. 

Gavekortet gælder også for dig, der anbefaler dig selv og tilbuddet gælder til og med 30. juni.

Hvis du ikke har prøvet et sæt More endnu og er blevet nysgerrig på at prøve for dig selv, er du velkommen til at bestille en tid til en høreprøve og en rådgivende samtale. Du kan enten ringe på tlf 2999 7099 eller du kan bestille direkte i min kalender, som du finder her.

Glædeligt forår og glædelig genåbning!

Læs evt. mere om Oticon More her

Til de nørdede: Oticon More Whitepaper (på engelsk)
 
De bedste hilsener

Regitze


 Høreklinikken Store Kongensgade
St. Kongensgade 88, 1.
1264 København K
Tlf: 2999 7099

www.regitzewillemoes.dk
CVR: 40399321

Mød mig på Facebook

Mit nyhedsbrev kommer ca en gang om måneden, når jeg har noget på hjerte, som jeg tror, du vil finde vedkommende.

STYRK DIN VIDEN OM DIN HØRELSE
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu og glæd dine hjerne- og hårceller.
Please wait