Høreapparater tilpasset dig

Vi har valgt at indgå aftaler med de tre store danske høreapparatproducenter

Høreapparat
oticon - logo
Widex - Logo
ReSound
Høreklinikken

Høreapparater, der matcher dig, dine behov og dit budget

  • Prøv høreapparaterne før du beslutter dig
  • Gratis service i fire år

Når Regitze og du efter høreprøven sammenholder din hørenedsættelse med dine ønsker og behov, vil der være en række høreapparater at vælge mellem i forskellige prisklasser og udformninger. Der er nogle, der passer lige til dig, din livsstil og dit budget.

Uanset hvad du vælger, vil Regitze sørge for, at du får de bedste
til prisen. Hun er en varm fortaler for, at du prøver flere
forskellige høreapparater af over en periode.

Stor teknologi i en lille og diskret indpakning

Dansk design kan være så småt og godt gemt af vejen, at ingen bemærker det.

Høreapparater kommer i forskellige udformninger, og det er overraskende hvor meget høreapparat der kan være i selv de mest diskrete løsninger. Forklaringen er, at høreapparater,der sidder dybt inde i øregangen, kan udnytte vores ydre ørers unikke evne til at hjælpe os med at lokalisere lyde.

Dansk design er verdenskendt og det gælder også dansk design af høreapparatteknologier. Både forskning i og udvikling af danske høreapparat-teknologier er omgivet af stor international respekt og høj status - og med god grund.

Det primære problem for mennesker med hørenedsættelse er at kunne føre en samtale i baggrundsstøj, et problem der kræver en dyb forståelse af den menneskelige hørelse og stadig mere komplekse teknologiske løsninger.

Høreapparater har aldrig været så gode, som de er i dag,men det er vigtigt at gøre sig klart, din succes med høreapparater er fuldstændigt afhængig af din kliniske audiologs viden, erfaring og gode tid.

Image
Image

Er du medlem af Ældre Sagen og vælger apparater fra Oticon, har Oticon udvalgt Høreklinikken St. Kongensgade til at kunne tilbyde dig en rabat på 12 % af din egenbetaling (efter alle tilskud er fratrukket).

Husk at medbringe dit Ældre Sagen-medlemskort.

Forskellige typer
høreapparater

RIC / RITE

Receiver In the Canal (højttaler i øregangen) eller
Receiver In The Ear (højttaler i øret)

Dette er den mest udbredte type høreapparater i vores del af verden. Selve høreapparatet, der er en avanceret mikro-computer, sidder gemt bag øret med en diskret ledning, der ligger tæt ind til den forreste del af øret og leder en højttaler ind i øregangen.

Denne type høreapparat passer til alle typer hørenedsættelse bortset fra de allerkraftigste.

M&RIE

Microphone & Receiver In the Ear (mikrofon og højttaler i øret)
GN ReSounds enestående løsning, som udnytter ørets egen evne til retningsbestemmelse.

Denne type høreapparat passer til lette og let/moderate hørenedsættelser.

CIC og IIC

Completely In the Canal (fuldstændigt gemt i øregangen) og
Invisible In the Canal (usynlig i øregangen)

Dette er de to mindste typer af i-øret apparater hvoraf IIC er den mindste.

CIC og IIC kræver en øregang af en vis størrelse.

Disse typer passer til moderate hørenedsættelser.

ITE

In The Ear (i-øret)

Var førhen den eneste model i-øret. I dag bruges RIC / RITE / RIE ofte, hvor ITE ville have været valget tidligere.

ITE er synlige i ørerne og fylder mere, jo kraftigere hørenedsættelsen er.

Denne type passer til moderate og moderat/svære hørenedsættelser.

BTE

Behind The Ear (bag-øret)

Den klassiske høreapparatmodel med et apparat bag øret og en slange, der leder lyden ned til en øreprop i øregangen. 

Denne type passer til moderat/svære og til meget kraftige hørenedsættelser.

Image

Prøv apparaterne inden du beslutter dig

Hvad enten du allerede er høreapparatbruger, eller du står for at skulle have dit første sæt, er det vigtigt, at du har god tid til at afprøve dine nye høreapparater. Du skal teste dem af i mange forskellige lyttesituationer og din hjerne skal have lov til at vænne sig til de nye lydbilleder.

Regitze og du har regelmæssige møder undervejs, hvor hun kan finjustere lydbilledet ud fra dine tilbagemeldinger. Måske skal du prøve flere forskellige høreapparater, før du kan foretage det valg, der er det bedste for lige dig. Regitze støtter dig hele vejen.

Succes med høreapparater afhænger af din audiologs viden

Ethvert høreapparat er en mikro-computer i 'dvale', før det bliver tilpasset til den person, der skal bruge det. Din succes med høreapparater er fuldstændigt afhængig af din kliniske audiologs viden, erfaring og gode tid. Derfor er dit valg af klinik mindst lige så vigtigt som valget af apparater.

Måske har du allerede en formodning om, hvilke høreapparater, du kunne tænke dig at afprøve. Måske er du i vildrede. Regitzes opgave er at hjælpe dig og støtte dig til at tage et valg. Det kan hun kun gøre, hvis hun giver sig tid til at lytte til dig, dine behov og dine ønsker. Og det gør hun.

Første gang I mødes til en høreprøve og en uforpligtende samtale, har I sat 1,5 time af. Den tid er godt givet ud for jer begge.

Image

Tilslut dine høreapparater til hverdagen

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden fra en partnermikrofon

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden fra en partnermikrofon

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden på din iPhone

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden på din iPhone

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden på din iPad

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden på din iPad

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden på flere og flere android-mobiler

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden på flere og flere android-mobiler

Høreapparater kan forbindes med lyden på alle adroid-mobiler og tablets via en adapter

Høreapparater kan forbindes med lyden på alle adroid-mobiler og tablets via en adapter

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden på dit TV via en adapter

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden på dit TV via en adapter

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden på din computer via en adapter

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden på din computer via en adapter

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden på dit musikanlæg via en adapter

Høreapparater kan forbindes direkte med lyden på dit musikanlæg via en adapter

Dansk design og teknologi

Alle de danske høreapparat-producenter tilbyder høreapparater med genopladelige batterier.

Alle danske høreapparater kan betjenes via en mobiltelefon-app. Vi sætter god tid af til installering og instruktion, hvis det har din interesse.

 

GN ReSound

GN ReSound var de første i verden til at introducere et høreapparat 'made for iPhone' tilbage i 2014.

I efteråret 2022 lanceredes ReSound Omnia-serien, der også omfatter apparater med den unikke højttalere i øregangen, hvor en mikrofon er indbygget i direkte forlængelse af højttaleren. Hvordan de har gjort det, er (naturligvis) en hemmelighed. Under normale omstændigheder er det umuligt, da en mikrofon og en højttaler, der sidder så tæt på hinanden uden afskærmning, ville medføre en ulidelig hyletone.

ReSound Omnia kan dermed, på linje med de mindste IIC apparater, drage fordel af ydre øres unikke retningsbestemmelse og gengive den lydoplevelse, som er skabt til dig siden du blev født og som du betragter som den perfekte. For vi sanser ikke ens. Det er noget af det sværeste at forstå. Vi opfatter lyde forskelligt, fordi vores ydre ører med alle dets folder og fordybninger, vores paraboler, opfanger lyde forskelligt og dermed leverer et unikt lydbillede til vores høresystem.

 

Oticon

Oticon, verdens ældste høreapparatproducent, lancerede Oticon More på vippen til 2021. Siden har eksisterende brugere nydt godt af flere firmware-opdateringer til høreapparaterne, bl.a. et dedikeret program til musik, der er blevet meget vel modtaget – også af professionelle musikere.

Oticon More er en hel ny måde at tænke høreapparater på, baseret på Dybe Neurale Netværk, også kaldet kunstig intelligens; Artificial Intelligence eller AI. Dybe Neurale Netværk er den samme metode, der bruges f.eks. i mobiltelefoner med ansigtsgenkendelse og i systemer, der bruger stemmegenkendelse.

Seneste skud på More-familiens stamme er i-øret-apparater (fra ITE til IIC).

 

Widex

Widex har prøvet sig lidt frem i de seneste år og har haft lanceringer af nye apparater med ret korte tidsintervaller. Nu lader det til, at de er der, hvor de gerne vil være for nu.

Med lanceringen af Widex Moment i sommeren 2020 har Widex formået at skabe et høreapparat, der arbejder, processerer, meget hurtigere, end hvad de tidligere har kunnet.

Hastighed er en kernefaktor i høreapparatteknologier. Vores hjerne arbejder hurtigt og kan høreapparaterne ikke følge med, oplever vi en forsinkelse i lydbehandlingen. Det bliver ikke så grelt som når TV er ude af synkronisering, men det kan alligevel sammenlignes.

Widex Moment leverer en lækker lyd og er et lækkert lille RIC apparat, som også fås som i-øret modeller.

Image

Lad os sammen forbedre din hørenedsættelse.

Høreklinikken St. Kongensgade
St. Kongensgade 88, 1.
1264 København K

Sådan hjælper vi dig

Sådan hjælper vi dig

Når du bestiller en gratis forundersøgelse, kommer du ind på klinikken, hvor du møder Regitze. Hun er din personlige audiolog, og det er hende, du møder HVER gang, du kommer i klinikken.

Læs mere
40 % af vores klienter kommer på anbefaling

40 % af vores klienter kommer på anbefaling

At vælge den rette høreklinik kan være en jungle. Til dig der ikke kender nogen, der kan rådgive dig, har vi samlet en række udsagn fra nogle af vores klienter.

Læs mere
Hvordan får man høreapparater?

Hvordan får man høreapparater?

De spørgsmål, der måtte dukke op – især hvis du overvejer høreapparater for første gang – besvarer Regitze her.

Læs mere
oticon logo
ReSound logo
widex logo
Frie Høreklinikker logo
Regitze Willemoës - logo

Høreklinikken St. Kongensgade
St. Kongensgade 88, 1.
1264 København K

2999 7099
rwi@regitzewillemoes.dk